Glemte jubilæer?

Betydningsfulde udgivelser genudkommer da i flot udstyr 50 år senere. På dagen. Det er de seneste måneder sket for bl.a. The Beatles og The Kinks. Så hvorfor være så stille med danske klassikere fra 1969?

For over et halvt år siden, i foråret 2019, genudgaves to danske rockklassikere – Burnin’ Red Ivanhoes dobbelt-lp ”M 144” på hvid vinyl, Alrune Rods ”Alrune Rod” på gult vinyl. Hvorfor der ikke samtidig kom en grøn eller blå udgave af ”Dissing” (kendt som ”Nøgne øjne”), kan man undre sig over.

Siden er der kommet langt mere spektakulære genudgivelser, præcist timet på 50-årsdagen for dengang, de oprindeligt kom ud i butikkerne – bl.a. The Beatles’ ”Abbey Road” og The Kinks’ ”Arthur”. I øvrigt også – tidligere i denne måned – The Rolling Stones’ ”Let It Bleed”, dog mere diskret, sikkert fordi 50-årsdagen for den udgivelse faldt dagen før 50-årsdagen for den skandaløst og tragisk afviklede festival i Altamont, Californien, som Stones havde en vis andel i.

Burnin’- og Alrune-pladerne er vildt vigtige for dansk rock som sådan og for dansksproget rock. De to bands var fyrtårne i dansk rock dengang og er det fortsat i dansk rockhistorie. Så det er værd at dvæle ved, at ”Alrune Rod” udkom for 50 år siden nu i december, og at Burnin’ Red Ivanhoe – også for 50 år siden i december – fulgte sit nylige debut-dobbeltalbum op med en festlig jule-ep, ”De danske hjertevarmere”.

For mig er det ufatteligt, at der er en tendens til at forbigå disse titler. Det er, som om Steppeulvenes ”Hip” fra 1967 og Skousen & Ingemanns ”Herfra hvor vi står” fra 1971 får al æren for, at danske rockbands begyndte at synge på dansk.

Billedet er ikke så entydigt og firkantet.

I 1966 var pigtrådsnavnene Keld & The Donkeys, The Defenders, The Hitmakers og Peter Belli begyndt at synge på dansk. Povl Dissing havde gjort det i mange år. Bedst af alt: Det solgte alt sammen rigtigt godt.

Young Flowers udsendte i 1968 ”Blomsterpistolen” med de fabelagtige ”25 øre” og ”Oppe i træet”.  Men også med engelsksprogede numre. Og det skal siges, at da Burnin’ pladedebuterede med en dobbeltplade, blev der kun sunget på dansk på det ene album.

Og mange af de bands, som kom frem i de år, holdt sig til engelsk. Sandsynligvis fordi de var så dygtige og originale, at de havde udlandsambitioner. Det gjaldt navne som The Savage Rose, Rainbow Band, Day Of Phoenix, Delta Blues Band, Ache og Pan.

I begyndelsen af 1971 sang Sebastian og Gasolin’ endnu på engelsk. Det store ryk, hvorefter det blev nærmest ukorrekt at synge på andet end dansk, kom da disse to skiftede til modersmålet umiddelbart efter ”Herfra hvor vi står”. Det i sig selv er naturligvis en slags forklaring på, at den plade står som en milepæl.

Men det ændrer ikke på, at dansk to år inden var et accepteret og stærkt sangsprog på vægtige, heftige og voldsomt originale udgivelser. ”M 144” med en farverig, avanceret, stærkt vekslende blanding af jazz, pop og eventyr, ”Alrune Rod” med tunge fordybelser og ”Dissing” med en seriøs, snavset og luftig insisteren – de to sidste i øvrigt med den samme tekstskriver, Laus Bengtsson.

Alt på disse plader er ikke blot mindeværdigt, men også høreværdigt i dag.   
 

50-årsjubilæum i år:
> Pigen på stranden/Tæl aldrig i morgen med (Alrunes Rod, single)
> M 144 (Burnin’ Red Ivanhoe)
> Meet You There (Beefeaters)
> Dissing (Povl Dissing med Benny Holst og Beefeaters)
> Delta Blues Band (Delta Blues Band)
> No. 2 (Young Flowers)
> Travelin’ (The Savage Rose)
> Alrune Rod (Alrunes Rod)
> De danske hjertevarmere – eller Koksi-Lady (Burnin’ Red Ivanhoe, ep)
 

50-årsjubilæum i 2020:
> De Homine Urbano (Ache)
> Peace Unto You (Blue Sun)
> Wide Open N-Way (Day Of Phoenix)
> Prinsesseværelset (Furekaaben)
> Pan (Pan)
> Rainbow Band (Rainbow Band)
> Johnny gennem ild og vand
(Røde Mor, ep)
 

Både på lp-etiketten herover og på singlen ”Pigen på stranden” fremgår det, at Alrune Rod i begyndelsen indeholdt et drilsk s. I lp'ens titel og i dens første sang var s'et fraværende, og det blev det også snart i bandets navn.