Historien om Steeleye Span (9): Violinisten Peter Knight nægtede at nedlægge orkestret, som alle andre havde forladt. Hans tålmodighed lønnede sig.
 
2001 var reelt et år uden Steeleye Span-koncerter. En overgang bestod Steeleye Span kun af Peter Knight! Men det lykkedes ham sammen med fire andre musikere at give en enkelt optræden 13. maj under bandets navn. Det skete på festivalen Folk On The Pier i Cromer –  formentlig bandets mest jazzede koncert nogensinde.
 
Peter Knight ventede yderligere nogle måneder på, at hans orkester igen ville blive … et orkester. Hans tålmodighed betalte sig. Da Gay Woods ikke var der mere, kunne hverken Maddy Prior eller Liam Genockey se noget til hinder for at vende tilbage.
 
Rick Kemp var også klar igen, så i foråret 2002 lignede det pludselig en tidligere version af bandet.
 
Først gjaldt det indspilningen af ”Present – The Very Best Of Steeleye Span”. En titel, som de færreste umiddelbart fattede meningen med. Den er hér: Peter Knight havde via en fanafstemning fundet 18 sange, som han ville have en klassisk lineup til at genindspille – som en gave fra nutiden til de mest trofaste fans gennem alle årene.    
 
Også Bob Johnson stillede op, men kun til pladeindspilningen. Ellers fulgte han sin læges råd om at holde sig borte fra musikmiljøet. Bortset fra ham var bandet fra før 1995 nu i realiteten gendannet. På den efterfølgende turné i 2002 var den eneste nye guitaristen Ken Nicol, der var en gammel bekendt, på dette tidspunkt 51 år gammel.
 
Resten er historie. Og historien fortsætter. Nogle er faldet fra, en for en, andre er kommet til. Men nogen voldsom udskiftning har der ikke været siden 2002, heller ikke nogen voldsom udvikling af musikken. Nyudvikling er ikke Maddy Priors stil, og siden sin tilbagekomst har hun haft kontrollen. I 2002 var de fem i gruppen, i 2009 blev de seks, og siden 2017 har de været syv.
 
Nogle sange er stærke, andre bløde og søde, de spilles altid dygtigt og præcist, i visse tilfælde i høj hastighed. Men slut med overraskelser, eksperimenter og rå udbrud. Otte album siden 2000, i gennemsnit ét omtrent hvert andet år.
 
Peter Knight sagde farvel i 2013. Da havde han formentlig fået nok af forudsigeligheden, selv om han ikke udtrykte det på den måde. Han ville koncentrere sig om at spille en fusion af folkemusik og jazz med afrikanske rytmer i trioen Gigspanner. Pete Zorn, guitarist m.m., kom og gik – af helbredsmæssige årsager, som han siden døde af. Rick Kemps krop kunne heller ikke klare turnélivet i længden, og han forlod bandet endeligt i 2016.        
 
Blandt medlemmerne i dag er Liam Genockey den, som har været med længst – bortset naturligvis fra Maddy Prior. Han kom med  for 30 år siden, hun var med fra begyndelsen for over 50 år siden. Men begge var ude af bandet 1997-2001.  Guitaristen Julian Littman og violinisten Jessie May Smart er dem, der ellers har hængt på i flest år – henholdsvis 9 og 6 år.


Videre til:

Historien om Steeleye Span (8): Ny styrke, ny stridbarhed – og fem storslåede år

Historien om Steeleye Span (10): 50 år er gået – hvad har været bedst?