10. september 2017
De fremmede er her
I foråret 1940 indtraf begivenheder, som måske nok var ventet, men som gjorde indtryk og medførte en anden form for nærvær og intensitet i dagligdagen.
Det er, som om Agnes underlægger sig brev(selv)censur, for ord som tyskere, nazister, soldater, besættelse og krig optræder ikke. Hun udtrykker sig nærmest poetisk i sin beskrivelse af, hvordan hun oplevede den 9. april i Klank mellem Aarhus og Silkeborg:
”Tirsdag Morgen ved 6 Tiden troede jeg at Martin Rasmussen tærskede; jeg syntes det var lovlig tidlig, saa saa jeg opad og saa, hvad det var, der blev ved i timevis.”
Om sin mands, Jakobs, reaktion over for den ændrede situation: ”Far bryder sig ingenting om mer, siger han. Der er ikke noget at leve for, ingen Fremtid.”
Den 17-årige datter Inger (min mor), derimod, ”er frisk og glad, ser med de Unges glade Øjne, taler med de fremmede, hun viste flere Vej til Storring, det var unge pæne Mennesker; og man skal behandle andre, som man ønsker, sine egne skal behandles, de og vi er jo Redskaber blot”.
I et brev et par måneder senere til Agnes’ næstældste datter, Kirsten, der boede i København, synes det, som om normaliteten har indfundet sig igen – bortset fra en enkelt bemærkning: ”Hvordan gaar det med Ferie i Aar? Kan I rejse over Bælterne, el: rettere maa I?”
23. oktober 2017
Fra familiealbummet
Med til historien hører - når det er muligt - fotografier. Med tak til ikke mindst Ole Lund er her en begyndelse ... Klik på de enkelte billeder for at få dem op i størrelse og for at se, hvem der er hvem på dem. Hvis du vil have en bedre fornemmelse af, hvor de enkelte hører hjemme på stamtræet, er der en hjemmeside: Kjeldbjergslægten
29. juni 2017
I morgen vil jeg måske fortælle helt anderledes om det hele
Marija Vojtesjonok.
Her vil min mormor (som døde i 1951, året før jeg blev født) tale til os. Agnes Magrethe Elisabeth er hendes fornavn(e), født og døbt Hansen i 1881, navneændret til Møldrup i 1905, gift Kjeldbjerg i 1912.
Inden Agnes kommer til orde, vil jeg gerne dvæle ved disse ord, udtalt af Marija Vojtesjonok, citeret fra bogen “Secondhand-tid” af Svetlana Aleksijevitj:
”Mens vi har snakket, er uvejret gået over … en nabokone har været forbi … telefonen har ringet … Alt det har påvirket mig, jeg har reageret på det hele. Men på papiret bliver kun ordene tilbage … Intet af det andet kommer med: nabokonen, telefonopkaldene … det, som jeg ikke sagde noget om, men det blev jo kortvarigt en del af min hukommelse, var der et øjeblik. I morgen vil jeg måske fortælle helt anderledes om det hele. Ordene bliver tilbage, men jeg rejser mig og går videre.”
Dels er citatet i sig selv udtryksfuldt, dels rummer det en del sandheder om det skrevne ord – deriblandt, at den samme sandhed sagtens kan beskrives på flere måder.
Et andet citat fra “Secondhand-tid”, en bog, der er usædvanligt mættet med stemninger og informationer – hér har Svetlana Aleksijevitj i lytterens rolle selv formuleret ordene:
”Det varede et stykke tid, før jeg kom i tanke om, at jeg skulle tænde for diktafonen for ikke at gå glip af det øjeblik, hvor livet, selve livet, går over til at blive litteratur, det øjeblik, som jeg altid er på udkig efter at høre i en hvilken som helst samtale, både private og offentlige, men nogle gange er jeg ikke opmærksom nok, for sådan et ‘lille stykke litteratur’ kan dukke op overalt, og af og til på de mest uventede steder.”
Plukket fra Agnes’ breve er her nogle tankevækkende linjer fra september 1928 skrevet af hendes tre år ældre bror, morbror Aage, der var emigreret til Amerika:
”Og med Hensyn til at vi glemmer jer, det behøver du ikke være bange for, saa længe du lader høre fra dig, og om saa var, saa er jeg værre stillet, jeg gaar her ene. I er saa mange, det skulde være nok til at optage alle dine Tanker, uden at bekymre dig om os andre. Der er maaske nok noget ved jer, som bringer saadanne Tanker frem. I lever saa meget for jer selv, hvis I levede som Folk gør her, deltagende i Omverdenens sociale og selskabelige Liv, saa vilde der ingen Tid blive til disse Tanker. Men Forholdene kan ikke sammenstilles eller discuteres i et Brev.”
Willy Johannsen • 14. okt. 2017 kl. 22.35.37
Jeg stødte på din blog, da jeg søgte på navnet Marija Vojtesjonok, hvis fortælling i Secondhand-tid i den grad har berørt mig. Vil kontakte oversætteren for at høre, om hun kan fortælle mere om hende.
Fin blog, som kaldte nogle erindringer frem. Husker godt Udo Lindenberg, og nogle af pladerne på din musikliste, har jeg selv haft selvom jeg aldrig nåede at få ret mange dengang. The Electric Prunes - dem havde jeg helt glemt. De var lidt specielle, så vidt jeg husker..:)
de bedste hilsener, Willy Johannsen