Et fantastisk foto, synes jeg selv i dag. Jeg tog det for 30 år siden lidt oven for Mália, og da jeg i "Mig og Kreta - 3" skrev "Kreta er mit spejl" var det måske inspireret af dette billede.
Et fantastisk foto, synes jeg selv i dag. Jeg tog det for 30 år siden lidt oven for Mália, og da jeg i "Mig og Kreta - 3" skrev "Kreta er mit spejl" var det måske inspireret af dette billede.

”Kreta er mit spejl”

(Mig og Kreta – 12)

De 4 ord blev skrevet ret spontant i denne series afsnit 3. Men de er vældigt sande for mig og mine mange – nogle gange lange – rejser dertil. Mine ophold på Kreta og mit liv i Danmark har påvirket og reflekterer hinanden.

I 1998 genoptog jeg forholdet til den kvinde, som jeg 10 år tidligere var rejst rundt på Østkreta sammen med. Situationen var en anden nu. F.eks. havde hun fået to børn. Og da vi købte en rejse til Rethymnon i september 1999, var det for at slippe væk fra et hektisk liv i Danmark, hvor den ene af os boede i Århus, den anden i Charlottenlund.

Den ønskede ro og harmoni var der ikke. Vort hotel lå klemt inde mellem strandvejen øst for Rethymnon og den larmende hovedvej mod Heraklion. Et inferno af lastbiler, personbiler, motorcykler og knallerter – også om natten – fik os til at spørge Star Tour, om vi kunne få et andet hotel i stedet.

Det blev bare én nat dér. For vi blev forstået, men selskabet havde ikke andre ledige værelser i Rethymnon, så vi blev tilbudt Hotel Romantico i Giorgioupoli. Vi hyrede en bil for at komme dertil og for i det hele taget at se os omkring.

Resten gik rigtigt fint. Det blev i løbet af de 10 dage, vi havde ferie, også til en overnatning i Loutro, og vi boede en nat i Milia, den genopbyggede økologiske landsby lidt nord for Paleohora.

Vi vendte tilbage til Vestkreta to gange, og begge gange var børnene med. Den ene gang var Giorgioupoli (og Hotel Romantico) vor base, den anden gang var det Paleohora. Mere fokus på badeferie og strandliv, end jeg ellers har været vant til.

I juli 2002 tog vi færgen fra Paleohora til Loutro og havde en nat eller to der. Det vil sige ... jeg vandrede en stor del af turen, mens de andre sejlede. På vej til Loutro stod jeg af i Agia Roumeli og gik derfra frem til endestationen. I den modsatte retning forlod jeg færgen i Sougia og gik derfra til Paleohora. Der var ingen konflikt i det. Og min bonussøn iagttog mine vandringer med spænding og begejstring.

Men vi tog hver vores vej, og en måned senere tog vi beslutningen om at gå fra hinanden.

Senere det år havde jeg to måneders orlov fra mit job. Jeg vendte tilbage til Kreta.

Direkte videre til: Højdeskræk og nålestik (Mig og Kreta – 11)
                                       Islandske dage (Mig og Kreta – 13)

September 1999: Fiskebearbejdning under broen over floden i Giorgioupoli.