Islandske dage

(Mig og Kreta – 13)

Oktober 2002. På toppen af Gingilos. Laurent, franskmand og det sødeste menneske på Kreta, min bedste guide dét år. Desværre ikke på toppen længere, men død af kræft for få år siden.
Oktober 2002. På toppen af Gingilos. Laurent, franskmand og det sødeste menneske på Kreta, min bedste guide dét år. Desværre ikke på toppen længere, men død af kræft for få år siden.

Der var opstået en plan. En agenda. Og jeg var i fuld gang med den. Planen hed E4.

Den 9. oktober 2002 landede jeg i Chania, og jeg havde tænkt mig at blive på Kreta, indtil jeg havde gennemført en vandring hen over Kreta fra det yderste vest til det yderste øst. Cirka 320 km. Jeg havde halvanden måned til at gøre det.

Jeg fik god hjælp af tre brave mænd, Alexis, George og Laurent. Og havde undervejs følgeskab af to gæve kvinder, Margit og Julie.

Alexis fra Den Græske Stats Turistkontor i København var min rådgiver og medplanlægger inden afrejsen og derefter på telefon. Han satte mig bl.a. i forbindelse med George, engelsk for Yorgos, som drev (og driver) Alpine Travel i Chania. George blev min bedste rådgiver på Kreta og nok også stærkt medskyldig i, at planen ikke lykkedes til fulde.

Margit, som jeg flere gange tidligere havde rejst med på Kreta, skulle være med de første tre uger.

Der var ikke nogen dag-for-dag-plan og heller ingen grund til at stresse eller systematisere. Den samlede vandring skulle sagtens kunne gøres på højst en måned, og jeg havde jo mere end dét til rådighed. Jeg afventede, hvad George ville foreslå.

Jeg havde tilmed gået noget af turen, bl.a. de tre vestlige etaper Elafonisi-Paleohora, Paleohora-Sougia og Agia Roumeli-Chora Sfakion, så jeg var i gang, kunne man sige, behøvede ikke at være så fundamentalitisk. De tre strækninger behøvede jeg ikke at gå igen nu.

Et potentielt dogme – om at tage etaperne fra en ende uden at springe nogle af dem over – blev også hurtigt frafaldet. Det blev til, at jeg markerede med tusch på et stort Kreta-kort, hvor jeg havde gået. Så fremgik det, hvilke etaper jeg manglede og skulle tage senere, når det passede ind.

Margit og jeg blev hentet i Chanias lufthavn af franskmanden Laurent. I Land Rover. Godt tegn. Vi var ligesom allerede på vej op i bjergene!

Det var vi nu ikke. Vi blev kørt ind til byen. Mødte George, som foreslog, at vi indtog middag sammen med den vandregruppe, som Laurent de følgende dage skulle være guide for. Inden aftenen var omme, var det vedtaget, at vi skulle være en del af gruppen, så længe vi ville. Gruppen kom fra Island.

Derved fik vi en human og lempelig indgang til det planlagte projekt. Islændingene skulle ledes rundt i området mellem Omalos, Sougia og Chora Sfakion, et område, som vi kendte så udmærket fra midten af 1990’erne. Vi skulle være i selskab med andre vandrelystne mennesker, og vi kunne få gode råd af vort nye franske bekendtskab.

Det blev til fem rigtigt fine dage. Vi gik igennem flere slugter – Agia Irini, Samaria (på min 50-årsfødselsdag!) og Aradena – og vi besteg Gingilos, en af tinderne lige over Omalos. Vi boede i Agia Roumeli for første gang og havde flere overnætninger i vort kære Loutro. Islændingene var et sødt, hyggeligt og fornuftigt selskab. Men sødest og hyggeligst var nok Laurent.

----------------------------------

Og E4? For dem, som ikke ved det: Det er en ”fjernvandrerute”, der begynder i det sydvestlige Portugal, går gennem Spanien, Frankrig, Alperne og Balkan – og ender så langt borte som Cypern. Mere end 10.000 km i alt. Kreta er altså bare en lille del af den samlede rute. Men en af de mest kendte. Kreta-delen begynder i princippet i Kastelli-Kissamos i nordvest, hvor vandreren (også teoretisk set) kommer med færgen fra Peleponnes, og ender i Zákros ude mod øst ... hvorfra der dog ikke går nogen færge videre til Cypern.

Direkte videre til: ”Kreta er mit spejl” (Mig og Kreta – 12)
                                        Der var en plan – og der var andre muligheder (Mig og Kreta – 14)

Disse skilte ses mange steder ude i naturen. De viser, at her går E4, en af 12 europæiske fjernvandreruter.
Disse skilte ses mange steder ude i naturen. De viser, at her går E4, en af 12 europæiske fjernvandreruter.