Noget gik jo altså rivravruskende galt – hvis ellers der var en mening med at lægge en plan og derefter så vidt muligt holde sig til den.
 
Husker ikke, hvordan planen om at gå fra den ene ende af Kreta til den anden præcist blev til, men jeg har fundet den frem, og den ser fin og endda overkommelig ud. Ikke for ambitiøs, især ikke i begyndelsen, og der er for en sikkerheds skyld indlagt en alternativ rute for fem af dagene.
 
Husker heller ikke klart, hvor alvorligt jeg tog planen, eller hvornår jeg opgav at fuldføre projektet som påtænkt.
 
Kan i hvert fald se af mine håndskrevne optegnelser fra 2002, at jeg/vi gjorde alt muligt andet end at følge den afstukne sti.
 
Vi er nu fremme ved den 15. oktober. På den dag befandt Margit og jeg os ved frokosttid mellem gæs, geder og islændinge på Sweetwater Beach mellem Loutro og Chora Sfakion. Islændingene vandrede videre mod Chora Sfakion, og vi gjorde noget nyt, nemlig at vandre op gennem den ravine, som går fra Taverna Ilingias nede ved vandet op til Anopoli. Ikke ligefrem E4. Det vil sige: Vi fulgte ikke min plan.
 
Det gjorde vi heller ikke næste dag, da vi gik fra Loutro op til Anopoli og derfra til Aradena – som vi også havde gjort otte år tidligere (Mig og Kreta – 10) – men nu videre gennem kløften hele vejen ned til Marmara-stranden, en del af strækningen ad den nyanlagte trappesti oppe på siden af kløften, hvorved vi slap for besværlige passager, som det tidligere havde været nødvendigt at forcere, hvis man ville den vej.
 
Den følgende dag tog vi færge og bus tilbage til Chania efter fire nætter denne gang i Loutro. Efter et par timers rådslagning med George, vor kretensiske ledestjerne i disse uger, tog vi endnu en bus. Nu mod øst til Vamos, en mindre by lidt inde i landet, cirka midt mellem turistbyerne Kalives og Giorgioupouli.
 
Her skulle vi bo tre dage i et af de mange gamle istandsatte huse, som gør Vamos til noget specielt.
 
Vamos ligger bekvemt som udgangspunkt for vandringer i flere retninger, og det benyttede vi os af om dagen. Om morgenen kom vi meget på en café med en formidabel udsigt, bl.a. mod De Hvide Bjerge. Cafeen er siden lukket. Om aftenen kom vi mest på tavernaen Sterna Tou Bloumosifis. Begge steder var afslappede, stemningsfulde og økologiske.

Direkte videre til: Islandske dage (Mig og Kreta – 13)
                                       Stairway to ... The White Mountains (Mig og Kreta – 15)