Et mødested mellem to verdensdele

(Mig og Kreta – 2)

1985 blev et af de år, da jeg var to gange på Kreta.

I april havde Kirsten og jeg begge for første gang i vore liv været i Grækenland, og valget var faldet på Kreta, fordi vi havde læst os frem til, at den ø havde mere af alt muligt end noget andet sted i landet. Den konklusion står jeg gerne ved nu, 33 år senere.

I december vendte vi tilbage. Kirsten havde været Røde Kors-sygeplejerske i en flygtningelejr i Sudan i syv måneder, og vi udså Kreta som et ”neutralt” mødested, inden hun skulle tilbage til sit job som sundhedsplejerske i Brabrand. Vi ville bl.a. besøge Karen og John, som boede på Kreta i 10 måneder 1985-1986.

I foråret havde vi boet i Platanias og været på udflugter til Omalos, Rethymnon og Heraklion. Nu, i julemåneden, landede vi i Heraklion, tog en overnatning dér og rejste videre til Chania og Kato Stalos (lige øst for Platanias og Agia Marina) – hvor Karen og John lejede overetagen på et hus.

Med dem kørte vi bl.a. en tur til Paleohora, og jeg badede ved Kato Stalos. Jeg er ikke noget, som ligner en vinterbader, men jeg fandt, at vandet havde den rette temperatur. Det var skønt, selv om det var vinter.

På vejen til Danmark gjorde vi ophold i Athen, og derefter kunne vi sige, at vi havde været andre steder i Grækenland end Kreta.
 

December 1985. På vandring oven for Platanias og Kato Stalos. Kvinden med staven er Karen Degett, billedkunstner, desværre død i februar 2011.
December 1985. På vandring oven for Platanias og Kato Stalos. Kvinden med staven er Karen Degett, billedkunstner, desværre død i februar 2011.

Direkte videre til:  
Samariakløften uden for sæsonen (Mig og Kreta – 1) 
Støvede stier og farverige fisk (Mig og Kreta – 3)