Når et feriested bliver tilbagevendende, kan der aflæses ét og andet ved at kigge tilbage på besøgene som et spejl. Kreta er mit spejl.

Der hændte meget for mig i sidste halvdel af 1980’erne. Jeg havde forskellige adresser i midtbyen i Aarhus (dog kun én ad gangen), og jeg udforskede verden. Var i Frankrig, Italien og USA. Levede som single det meste af tiden.

I sommeren 1988 havde jeg en kæreste, og vi tog til Kreta i slutningen af august. Hersónissos var udgangspunktet. Østkreta altså. Tror, at vi rejste med Spies. Meget af tiden kørte vi rundt på en leje-scooter. Var i Sitía, Vái og Mátala. Overnattede i Palékastro, Tsoútsouros og Mátala.

En charterrejse på to uger, som blev forlænget med en overnatning i Heraklion af årsager, som jeg har glemt. Flystrejke måske.

Størst indtryk efterlod 1. Tsoútsouros, som dengang var en afsides beliggende, svært tilgængelig, støvet lille by med det lækreste badevand, som blev dybt straks, og 2. Mátala med hippie-grotterne, som i de år var spærret totalt af for turister, og jeg har aldrig oplevet et så farverigt mylder af fisk som hér (men dykning og fisk er ikke mit kompetenceområde, så jeg kan sagtens have haft muligheden andre steder, men ikke opdaget eller udnyttet den).

Og så havde vi hørt, at Olof Palme, som var blevet myrdet to år tidligere, havde haft et feriehus i Mochos i højderne oven for Hersónissos og Mália. Vi kørte derop en sen eftermiddag, men fandt ikke huset. I dag kan man google sig frem til, at der i Mochos findes en gade opkaldt efter Olof Palme, og hans hus er bygget om til ferielejligheder – Villa Palme! http://apartments-crete.eu/

Direkte videre til:  Et mødested mellem to verdensdele (Mig og Kreta – 2)
                                        Vandringsmanden blev rekonvalescent (Mig og Kreta – 4)