Musik og Kreta – 2

Vi har hver vores måde at tænke musik på
og hver vores musikalske personlighed

Kigger man f.eks. på Giorgos og Nikos Stratakis' Facebook-fansite virker det, som om de optræder året rundt. Hvert år. Efter vore begreber lange koncerter hver gang. I baggrunden den tredje bror, Manolis Stratakis. Foto: Yiannis Margetousakis
Kigger man f.eks. på Giorgos og Nikos Stratakis' Facebook-fansite virker det, som om de optræder året rundt. Hvert år. Efter vore begreber lange koncerter hver gang. I baggrunden den tredje bror, Manolis Stratakis. Foto: Yiannis Margetousakis

Det var lidt tilfældigt, at vi var i Heraklion den dag, og lige så tilfældigt, at vi i musikbutikken Aerakis fik at vide, at ”den musiker dér spiller sammen med sin bror ovre på den anden side af pladsen i aften”.

Jeg kendte godt Nikos Stratakis’ ansigt, da jeg kiggede i den retning, der blev peget, for jeg havde flere plader med ham – både hans to soloplader og de to, han havde udgivet sammen med sine søskende.

Så vist skulle vi da opleve brødrene live.

Koncerten begyndte lidt før kl. 23. Da vi gik derfra ved 3-4-tiden om morgenen, var koncerten fortsat i fuld gang.

Reelt var der ingen pauser, men enkelte gange gik musikerne lidt til og fra. De to brødre tog hver deres runde ud i salen og hilste på alle – gav hånd og smilte.

Musikken var medrivende og original. Lettest var det at blive fascineret af Nikos som den fremragende instrumentalist og den smukt og værdigt syngende sanger. Broderen Giorgos var den entusiastiske, den begejstrede med rå stemme og vildt lyrespil.

Nu, halvandet år senere, er det Giorgos, der besvarer mine spørgsmål. I denne fordanskning af interviewet har jeg ændret lidt på rækkefølgen af spørgsmål og svar og kortet lidt. Der følger et link til det fulde interview på engelsk.

Er jeres koncerter altid så lange? Hvor almindeligt er det, at kretensiske koncerter er 4-5 timer lange? Eller at græske koncerter er det?

”Normalt varer vore koncerter 5 til 6 timer. Det afhænger af omstændighederne. Hvis det er et sted, hvor folk gerne vil danse, kan koncerten blive lang, fordi vi har nogle traditionelle dansenumre på vort repertoire. Hvis det er et decideret koncertsted, spiller vi hovedsagelig vores egen musik og mindre dansemusik, og så er spilletiden kortere. Generelt er græske koncerter med “kunstneriske” musikere kortere end kretensiske koncerter. Med andre ord: Lange koncerter er mest almindelige på Kreta.”

Hvordan begyndte I, og hvad gjorde, at I ville formidle den kretensiske musiktradition for et yngre publikum?

”Vi begyndte som børn. Jeg var 9, og Nikos var 11, da vores far bad ham om at sørge for, at jeg havde “musikalsk selskab”. Lige fra dengang havde vi musik omkring os fra lokale musikere og fra musikere fra hele Kreta, som kom til vores landsby fra tid til anden. Vi spillede på traditionelle instrumenter. Hvad der tiltrak os ved kretensisk musik, var Kreta selv. Nikos kom til at bo som nabo til Psarantonis, indtil han blev voksen, og det betød, at han sugede vigtige musikalske og ikke-musikalske elementer til sig. Vigtigt for hans udvikling siden. Der opstod et samarbejde med lyde og anden information, som han “optog”. Vi begyndte simpelthen – uden plan og uden kompas – at udtrykke os, som det kom til os indefra, og vi tror på, at vi overfører vores musikalske tænkemåde til alle dem, der føler og tror som os, ikke bare den nye generation.”

Kan du give en kort version af, hvad jeres sange handler om?

“De handler om alle slags menneskelige følelser – men mest om romantik, kærlighed, glæde, smerte, død … !”

Er folk interesserede i kretensisk musik? Megen traditional musik synes at dø ud. Hvad med Kreta?

“I mange år har verden, ikke bare Kreta, interesseret sig for og elsket kretensisk musik. I modsætning til den folkelige tradition I andre græske regioner er kretensisk musik stadig i live og i blomst, og som en “levende organisme”, der vokser og udvikler sig, holder kretensisk musik ikke op med at leve og ånde. Den vokser hele tiden. Af afgørende betydning for specielt kretensisk musik er lyrikken – mantinades, sange – og vi vælger som regel sange med tunge vers og synger på kretensisk dialekt. Kretensisk musik er blevet påvirket af gamle traditioner og kulturer, som har udviklet sig gennem århundreder, f.eks. kulturer, som er kommet og gået på Kreta i skikkelse af fremmede herrefolk eller tilmed af byzantinsk musik. Gradvist er disse påvirkninger blevet skærpet og udviklet og vil fortsat blive skærpet, blomstre og udvikle sig. Vi tror på, at kretensisk musik er en meget vital ”levende organisme”,  som optager, hvad der passer ind i den, og udvikles.”

Hvordan vil du beskrive rytmen og melodien i kretensisk musik?

”Kretensisk musik er ikke begrænset af metriske systemer. Den er et “ægteskab” mellem kunstnerens identitet og de mennesker, han henvender sig til. I udførelsen af dansen eller sangen er musikeren ikke begrænset til den sædvanlige reproduktion af den grundlæggende melodi og rytme, men kan improvisere og ændre den. Derfor er improvisation en integreret del af kretensisk musik, akkurat som lyrikken er det.”

Kan man overhovedet opleve kretensisk musik som samtidig eller nutidig?

“Det er svært at sige, om den er moderne eller ej. Samtidighed er et vidt begreb. Vi ser ganske enkelt kretensisk musik med kreative øjne, ikke som noget, der skal kæmpes for. Om det udtrykker en moderne tilgang til kretensisk musik, og om det reflekteres i vore kompositioner, er det op til publikum at fælde dom over.”

I disse år er mange musikere i tvivl, om de skal udsende musik på  cd, fordi cd’er ikke sælger særligt godt. Du og Nikos tænker tydeligvis også i andre medier. I bruger blandt andet flot fotograferede, sofistikerede og tilsyneladende dyre videoer. Hvordan har I råd til det, og hvad er tankerne omkring det?

”Vi er blandt dem, som tror, at en musiker bliver nødt til at efterlade sit aftryk på cd, tablets etc., uanset om det sælger eller ej, for dybest set er det ilten for den skabende musiker. Men vist så, teknologien udvikler sig, massemedierne er en integreret del af vore liv, godt eller dårligt afhængigt af, hvordan de bliver brugt. Vort mål er, at folk overalt skal kunne lytte til vor musik, og cd’er og videoer er nogle af midlerne.”

Du og Nikos spiller oftest sammen, men Nikos gør også andre ting. Hvilken rolle har du i jert samarbejde, og hvilken har han? Er der nogen konkurrence mellem jer?

”Vore musikalske veje har været parallelle og mødtes, da det var den rette tid for det. For omkring 7 år siden begyndte vort nuværende samarbejde på initiativ fra Nikos, og senere sluttede vores bror Manolis på tromme og vores søster Voula som sanger sig til os. Vi har hver vores måde at tænke musik på og hver vores musikalske personlighed, som prøver at finde sin vej frem, men det betyder ikke, at vi konkurrerer mod hinanden. Vi har hver vores vigtige rolle i musikken, og vi har hver vores mentalitet. Nikos har engang sagt, at han er en bedre musiker end mig. Vi er i hvert fald to meget forskellige musikere, som fungerer smukt sammen, og det hjælper os med at være sammen.”

Giorgos & Nikos Stratakis
Vokset op i den lille by Rogdia, omtrent 10 km nordvest for Heraklion.

Deres band består af seks faste medlemmer
> Giorgos Stratakis, sang og lyre.
> Nikos Stratakis, sang og lut.
> Manolis Stratakis, dauli
(tohovedet tromme).
> Giorgos Makris, sækkepibe og fløjte.
> Dimitris Matzarakis, guitar.
> Alexandros Hatzakis, bas.

Udgivelser
> Giorgos Voula Nikos Stratakis:
“7 tou Marti” (“Den 7. marts”) (2011)
> Giorgos Voula Manolis Nikos Stratakis: “To kopeli kai o drakos” (“Drengen og dragen”) (2014)
> Nikos Stratakis: “Nero & alati” (“Vand og salt”) (2014)
> Nikos Stratakis: “Anasa” (“Åndedræt”) (2015)
> Giorgos Nikos Manolis Stratakis: “Diktamo kai nerantzi” (“Diktamos og bitter appelsin”) (2016)


Musikvideoer
> Μαύρο γράμμα (april 2018)
> Καπετάνισσα (april 2018)
Αργιλές (2016)
Ερωτόκριτος (2015)
ΣENTONI (2017)
Λαΐνι (2014)
Ένα παλικάρι 20 χρονών (2016)

(på youtube.com findes der også masser af koncertoptagelser med Giorgos & Nikos Stratakis – søg selv)