Bort fra stress og travlhed
(Mig og Kreta – 24)
Intet nyt er ofte godt nyt. Og jeg, der ellers arbejdede med nyheder, havde det fint med at vende tilbage hertil, hvor jeg var tryg, afslappet og fortrolig med omgivelserne.
Fra og med 2006 og 10 år frem var Kreta virkelig et kært sted at komme ”hjem” til. Det blev til en tur hertil cirka hvert andet år, flere gange kombineret med Naxos, fruens favoritø.
Arbejdsmæssigt var de fleste af disse år vældigt travle, og mindst ét år rejste vi herned uden nogen plan. Udelukkende for at stresse af.
Engang besluttede vi fra den ene uge til den anden, at nu tog vi til Kreta, og så ville vi finde ud af, hvad vi skulle gøre, når vi kom frem. Sådan gik det: Vi kørte fra Heraklions lufthavn ned til Amoudi. Og dér blev vi, til vi skulle hjem.
Det var, hvad energien rakte til netop da. Læse, bade, relativt korte vandreture i nærområdet, morgenmad og aftensmad hos Nikos og Rena. Tog vi billeder? Ikke så mange.
En ny dimension kom ind. At kunne give råd og tips til andre – fordi de bad om det, da de efterhånden havde det indtryk, at jeg havde en vis viden om Kreta, ja, de var måske endda blevet inspireret af mine beretninger til at tage hertil.
I nogle af disse tilfælde lykkedes det at være her samtidig med familie og/eller venner. F.eks. har 2 af mine 3 søskende været her med deres partnere – og på dele af deres ophold hernede sammen med Anne og mig.
En stor glæde således at kunne vise rundt i ”mit” land, i ”mine” bjerge. Uden at der kom så mange nye opdagelser ud af det.
Dét kom der så rigeligt på anden vis i de 10 år – på rejser til bl.a. USA, Cuba, Guatemala, Venezuela, Peru, Bolivia, Chile, Argentina, Marokko, Kap Verde og andre dele af Grækenland.
Direkte videre til: Gavdos – også en slags Kreta (Mig og Kreta – 23)
Endnu tættere på den levende musik
+ På opdagelse omkring Matala (Mig og Kreta – 25)