loading...

TONER, TEKSTER, KULØRER, NATUR og HISTORIE  
Udvalgte emner beskrevet ud fra min viden, mine erfaringer, mine oplevelser og mine opdagelser i nuet. 
Billederne herover:      Pelle Ossler på KB, Malmö.      Tegning  (udsnit) af Berit Kyed.       Rousiés (Lefka Ori, Kreta).      New York-maleri (udsnit) af Mikael Olrik.     Efterår i Gribskov.

Klik dig videre til

19. juni 2019
Den friske og uspolerede lyd
af 1974
  (Niels Skousen)

17. juni 2019
At vælge sig frem gennem livet
– og at synge nænsomt om det

(Kristina Holgersen)

15. juni 2019
Her føles uroen stærkest,
når der er ro på
(Amanda Palmer)

13. juni 2019
Sans for sproglige nuancer
(Claus Hempler)

13.-28. april 2019
Mig og De Hvide Bjerge
1: Hvad tænkte du på?
2: Planen, forberedelserne og den vellykkede begyndelse
3: E4 blev borte!
4: Dette havde jeg med
5: Redningsaktion sat i gang
6: Timer fulde af følelser
7: En ny tur på bjerget
8: Hvor gik jeg hen, da jeg gik fra Livada? 
9: Glem alt om den rygsæk!
10: En lykkelig stund – i ensomhed

28. marts 2018 - 2. maj 2019
Mig og Kreta
1: Samariakløften uden for sæsonen
2: Et mødested mellem to verdensdele
3: Støvede stier og farverige fisk
4: Vandringsmanden blev rekonvalescent
5: Her skulle sandelig ikke mangle oliven
6: Mus eller rotte?
7: Autenticiteten skulle stå sin prøve
8: Samaria er en opreklameret turistfælde
9: Lille by med stor charme
10: Åbenbaringen  Aradena
11: Højdeskræk og nålestik
12: ”Kreta er mit spejl”
13: Islandske dage
14: Der var en plan – og der var andre muligheder
15: Stairway to ... The White Mountains
16: En dødkedelig opstigning til højdepunktet
17: Alene i verden (på Østkreta)
18: I mål længst mod øst – i nye støvler
19: Chania set med andre øjne
20: Tæt på De Hvide Bjerge og udfordringerne
21: Den sejeste kyststrækning
22: Ny medrejsende, nye steder, nye eventyr
23: Gavdos – også en slags Kreta
24: Bort fra stress og travlhed
25: Endnu tættere på den levende musik
+ På opdagelse omkring Matala

26: Et musikalsk eventyr
27: Min seneste vandring – men ikke min sidste

20. oktober 2017
Mig og Jyllands-Posten

Vandring i den vilde natur er et af fokusområderne her på siden.
Billedet med varden tog jeg først på eftermiddagen den 19. september 2016 i De Hvide Bjerge på Kreta. Få minutter senere fandt jeg den rygsæk, som jeg havde savnet i fire måneder.

Grænsesøgende rockmusik har optaget mig meget som anmelder og reporter gennem cirka 40 år.
Mine bedste øjeblikke har måske været, når jeg har interviewet mine egne helte - som Peter Gabriel, Udo Lindenberg, Tori Amos, Kirsty MacColl, Maria McKee eller Leo Kottke. En sen aften i sommeren 1986 interviewede jeg såmænd Ray Davies efter en Kinks-koncert - og efter at lillebror, Dave Davies, havde opholdt mig med snak, mens den toneangivende bror gjorde sig parat til at møde den danske journalist. Et eksempel på, hvad jeg kunne finde på at skrive om her, er, at begge brødre (nu 72 og 70 år gamle) i foråret 2017 har udgivet spændende soloalbum. NB: Russ Davies på pladeomslaget er ikke en tredje bror, men søn til Dave. Han har hjulpet sin far med den nye plade, akkurat som Dhani Harrison og Adam Cohen hjalp deres fædre med at fokusere/producere.

Familiehistorie - ikke at forveksle med slægsforskning - er min nyeste passion.
Vi er tre mennesker, som sidder med en masse breve fra første halvdel af 1900-tallet. Fra før sms, emails og Facebook - ja fra før telefonen blev et almindeligt kommunikationsmiddel. Disse håndskrevne breve dokumenterer en masse udtryk og indtryk, en masse liv, en masse intensitet, en masse mentalitet og miljø. Vi skriver brevene ud, så de bliver læsbare, og overvejer, hvordan de bedst kan anvendes og behandles, så de kan give mening ikke alene i familien, men for hvem som helst. Min overskrift er "Agnes' breve". Agnes var min mormor.