Endnu mindre end idylliske øer som Folegandros og Patmos. Og noget mere rå, kantet og tyndt befolket. Velkommen til Europas sydligste ø.

Gavdos er det sydligste Europa, der findes. Og da Anne og jeg var på Kreta i september 2005, syntes det indlysende, at denne lille ø skulle vi da besøge.

Der går færge dertil nogle gange i ugens løb. Den nærmeste havneby er Hora Sfakion, stik mod nord.

Jeg har forsøgt at tjekke, hvordan forbindelserne er nu, 13-14 år senere. Der bliver opgivet sejltider på fra 2 timer og 20 minutter op til 4 timer. Det sidste tal indikerer en omvej, og det er givet, at der visse år også er gået færger direkte mellem Paleohora og Gavdos.

Da vi var der, var det med en af færgerne fra ruten Paleohora-Hora Sfakion (med stop i Sougia, Agia Roumeli og Loutro), som på nogle dage fortsatte fra Hora Sfakion videre til Gavdos. Turen dette stykke tog en time og et kvarter.

Vi havde ikke booket værelse på forhånd. Tror, at vi havde fået at vide, at det ikke ville være noget problem. Det var det heller ikke.

Ved kajen i Karave, som ikke var stor nok til at kunne kaldes en by, holdt Giorgos med sin traktor. Han var sådan set den mulighed, der var. Han bød på transport og på taverna med mad og værelser. Han pralede med at være indehaver af Europas sydligste taverna. Vi satte os op på hans ladvogn og lod os transportere få kilometer mod syd. Til Korfos, en meget lille bebyggelse. Og en strand.

I første omgang blev vi lidt skuffede. Hans værelser var knap nok færdigindrettede. Gulve og vægge var af rå, grå beton. Og nul udsigt. Fra hans restaurant var der til gengæld et fantastisk vue ud over havet.

Det vil sige … der var blandt andet udsigt til endnu et par taverner. Og de lå tydeligt nok mod syd! Nede ved stranden! Så vi følte, at vi havde købt en vare med falsk deklaration, og gik ned for at forhøre os om priser og eventuelle ledige værelser på den taverna, der i virkeligheden var den sydligste.

Det var vi i gang med, da den sydlige tavernaejer fik en opringning. Og så havde han tydeligvis ingen ledige værelser længere …

I de følgende dage blev vi nu gode venner med Giorgos. Vi spiste de fisk, som han selv tog ud om morgenen og fangede, og han var i det hele taget en hyggelig herre med glimt i øjet.

Fra Korfos gik der en sti helt ned til sydspidsen af Gavdos. En forbløffende smukt anlagt vandresti gennem et nydeligt landskab. Masser af udsigt til hav mod både syd, øst og vest. Stien endte i en skøn stenstrand langt væk fra biltrafikerede veje.

Her befandt sig også selve sydspidsen, Tripiti, hvor det var svært at undgå synet af en gigantisk stol, som russiske indvandrere har bygget i taknemmelighed for øens gæstfrihed.

Den sidste dag på Gavdos lejede vi en bil. I 2 timer. Et passende tidsrum til, at vi kunne nå at se os om på resten af øen.

Direkte videre til: Ny medrejsende, nye steder, nye eventyr (Mig og Kreta – 22)
                                       Bort fra stress og travlhed (Mig og Kreta – 24)