Julie havde aldrig været på Kreta før. Jeg var den erfarne, der skulle guide
hende rundt. Jeg var kommet her ganske meget gennem efterhånden 17 år.
Det mest spændende var nok at se Chania og andre steder gennem hende – der ikke opfattede noget som helst som selvfølgeligheder.

Søndag den 10. november 2002 regnede det lige så stille og blidt. Julie, arbejdskollega og veninde, var kommet aftenen inden, godt påklædt med nye vandrestøvler og fornuftigt tøj. Både Grækenland og vandring var nyt for hende. Hun var fuld af eventyrlyst og gåpåmod. Så vi traskede rundt i Chania med hendes vidåbne øjne forrest. Derved kom jeg for eksempel til at se flere katte og gamle døre end nogensinde før.

Et andet bekendtskab i disse dage var Marlene fra Paris. Vi blev sat i forbindelse med hende af George fra Alpine Travel. Hun havde tidligere arbejdet som guide for ham, men var nu hernede på ferie. Sammen med hende tog vi bussen til Theriso og vandrede derfra mod Zourva og Meskla ad stier og veje, som jeg også havde gået på 8 år tidligere.

Aldrig har jeg oplevet så meget regn på Kreta, aldrig er jeg blevet så gennemblødt, som den dag. Måske har jeg været heldig. Men Julie kom nogenlunde tør igennem, for hun var klædt i sit nye, dyrt indkøbte, vandskyende udstyr. Vi andre to – erfarne vandrere – blev våde og klamme ind til skindet og måtte flere gange hælde vand ud af vore utætte støvler. Bortset fra det var det da en rigtig fin tur.

Og så var Julie og jeg på Lyrakia, en musikcafé, som ikke eksisterer mere. George havde advaret mod den. Ikke et sted for pæne mennesker. Vi kom der først på aftenen, og selv om der ikke var mange gæster, gik musikerne – nogle modne herrer – i gang. De spillede godt, rutineret, mere og mere intenst, meditativt og langtrukkent, som timerne gik.

De havde ingen cd’er til salg, men vi fik dem til at skrive deres navne ned på bagsiden af en slags visitkort for Lyrakia. Siden er jeg blevet meget klogere på kretensisk musik, end jeg var da. Men hvem der spillede den aften, ved jeg stadig ikke.

Direkte videre til: I mål længst mod øst – i nye støvler (Mig og Kreta – 18)
                                       Tæt på De Hvide Bjerge og udfordringerne (Mig og Kreta – 20)